"Med Dietrich Bonhoeffers ord, så er kristendom uden discipelskab det samme som kristendom uden Kristus. Der er ingen kristendom udenfor discipelskab".
”Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede” (1. Johannesbrev 2:3-6).
Hvorfor var Johannes (som kendte Jesus bedre end nogen) så tydelig på, at hvis en formodet discipel af Jesus ikke efterlignede og adlød ham, så var de en falsk discipel?
I den forrige artikel blev det første bibelske princip for discipelskab beskrevet: Guds billede som grundlaget for discipelskab. Det ultimative mål med Jesu evangelium er, at mennesker bringer ære til Gud ved at blive genskabt i det Gudsbillede, som vi oprindeligt blev skabt i "Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!" (1. mosebog 1:26).
Det andet bibelske princip om discipelskab besvarer derefter spørgsmålene om "Hvordan opnås det første princip?" og ”Hvorfor var Johannes så overbevist om, at disciple skulle adlyde og efterligne Jesus? Formålet med at efterligne og adlyde Jesus som hans discipel. Målet om, at mænd og kvinder på ny bliver genskabt i Guds billede, opnås ved at vi efterligner og adlyder Jesus (som er det perfekte billede af Gud), som Hans disciple; gennem den overnaturlige kraft og vejledning af Helligånden.
Jesus er det perfekte billede af Gud (Kolossenserne 1:15, Hebræerbrevet 1: 3) og derfor, hvis faldne mennesker efterligner Jesus som hans disciple (gennem den overnaturlige styrkelse og vejledning af Helligånden), så vil vi også efterligne Gud (Efeserne 5: 1) og vil således blive omformet til det billede af Gud, som de oprindeligt blev skabt til at være.
Hvis Jesus eneste formål med inkarnationen var at dø for vores synder, kunne han have gjort det, da han var 12 år gammel i templet. Han kunne have hævdet at være Gud, blevet anklaget for blasfemi, overgivet til romerne som en trussel, død for vores synder på korset og derefter oprejst på den tredje dag, triumferende over synd og død.
,
Imidlertid brugte Jesus kun 3 dage på at dø for vores synder og erobre døden, mens han brugte 3 til 4 år på at gøre disciple og vise os hvordan mennesker bliver genskabt i Gudsbilledet – igennem relationel discipelskab. Hvis man tæller de år, han tilbragte sammen med sine brødre i deres opvækst, brugte han måske over 20 år på at gøre disciple.
For at nå dette formål demonstrerede og lærte han os, hvordan det ser ud for et menneske at være det perfekte billede af Gud. Desuden lovede han tilstedeværelsen af Helligånden, for at give overnaturlig styrke og vejledning til hans disciple, for at vi kan efterligne og adlyde ham. Jesu ord og veje er Guds ord og veje. Disciple har brug for Guds kraft, for at bevare dem og for at efterligne Jesus.
Jesus sagde; ”En discipel er ikke over sin lærer, men enhver, der er fuldt uddannet, vil være som sin lærer” (Luk 6:40).
Formålet med at være Jesu disciple er at træne i at være som Jesus og således blive omformet til Guds billede. Paulus skrev dette til disciplene i Efesus:
”så sandt som I har hørt om ham og er blevet oplært i ham, sådan som det er sandhed i Jesus, at I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede” (Efeserbrevet 4:21-24).
Med Bonhoeffers ord, så er kristendom uden discipelskab det samme som kristendom uden Kristus. Der er ingen kristendom uden for discipelskab. Der er ingen kristendom, hvor Jesus kom for at dø for dine synder uden også at tilpasse dig til hans billede og til Guds billede, som du oprindeligt blev skabt til at være. Der er ikke noget der hedder at være kristen uden at være en discipel af Jesus, der efterligner og adlyder ham. Det er udtrykkeligt, hvad Johannes skrev under inspiration fra Helligånden; og derfor er det eksplicit hvad Gud har bestemt:
Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede” (1. Johannesbrev 2:3-6).
Ofte er der mange som tænker, at det at være en discipel til Jesus kan smage lidt af ekstremisme og at tage ting lidt for seriøst. Men ordet discipel er det det mest anvendte ord i biblen, for dem som tog Jesus budskab til sig.
”Discipel” er langt den mest almindelige betegnelse, for nogen, der tror på Jesus i Det Nye Testamente. Samlet set anvendes ordet "discipel" i Matthew, Mark, Luke, John og Acts over 260 gange;
I modsætning hertil bruges ordet "kristen" kun 3 gange i Skriften. Luke skrev det: ”Disciplene blev først kaldt kristne i Antiokia” (ApG 11:26).
Læg først mærke til, at “kristen” simpelthen var et andet navn for en discipel af Jesus. Du måtte være en discipel af Jesus først for at blive kaldt en kristen. Ideen om at være kristen først, og derefter blive discipel er helt fremmed for Det Nye Testamente. Der er ingen kristendom uden discipelskab i Bibelen.
Frit oversat og redigeret fra artikkel af Curtis Erskine fra discipleship.org. Læse den oprindelige artikel her