På alle lister over verdens mest indflydelsesrige personer, er Jesus fra Nazaret at finde i toppen. Dette gælder på tværs af kulturelle, og religiøse skel (en simpel Google søgning kan bekræfte dette).
Jesus liv og lære bliver betragtet med beundring og respekt af de fleste store religioner og filosofiske retninger i verden. Inden for islam er Jesus den højest rangerede profet efter Mohammed og i hinduismen er han bredt accepteret som en Avatar af Gud. Buddhisternes åndelige overhoved, Dalai Lama har desuden udtalt at: ”Jesus Kristus har også levet tidligere liv, bl.a. som Bodhisattva” – også kaldt Buddha. Selv herhjemme i andedammen,
Danmark, som jo ikke er et specielt religiøst land, har mange i den sidste tid, stolt refereret til vores kristne kulturarv og kristne værdier.
Historien om Jesus fra Nazaret er på alle måder enestående.
Tømrersønnen fra den lille landsby, som helbreder og forvandler mennesker på stribe og som fordriver mørke, had og dæmoniske kræfter på sin vej. Han gjorde op med århundreders forstenet religion. Han forenede mennesker på tværs af kulturelle, socio-økonomiske, køns - og racemæssige skel, og med sit budskab om næstekærlighed og om en åndelige far, som elsker alle sine børn på lige fod, formåede han at skabe en bølge af forandring i verden som endnu er i bevægelse i dag.
Uanset hvor man står i sin personlige tro på Jesus fra Nazaret, forbliver hans liv og lære en uudtømmelig kilde til inspiration, visdom og åndelig indsigt for de fleste – uanset religiøs eller kulturel baggrund.
Men hvad var essensen i hans lære? Hvorfor har han antændt så mange sjæle i verden og hvordan har han gennem årtusinder, sat hjerter i brand? Og hvordan lykkes det ham på kun 3 år, at skabe en revolutionerende bevægelse, som ændrede verden for altid og, som fortsat forvandler mennesker i dag? Kom til huskirke-projektet i Valby og hør mere. Vi er en huskirke i København som byder velkommen til alle som har lyst til at prise Gud og høre mere om troen på Jesus.
Stay tuned for næste indlæg om Jesus´s liv og lære; ”individet værdi”.
Comments