Kristendommen er en overnaturlig religion. Den er ikke en religion som kun foreskriver moral adfærd, med lister over "dos and don´ts". Derimod handler kristendommen om hvad Gud gør i mennesket, når vi i tro inviterer ham ind i vores liv og lukker op for hans overnaturlige arbejde i vores liv, hjerte, sind og udødelige sjæl.
De fleste vil nok medgive at Jesus kom for at frelse os fra synd, helvede og et liv i mørke uden Gud, samt for at give os tro, håb og kærlighed - og en masser andet godt. Alt dette er jo sandt og rigtigt, men der er en vigtig ting som ikke altid nævnes.
At det ultimative formål med evangeliet er at genskabe det tabte Guds-billede i mennesket, fremgår tydeligt, både i det nye testamente og hos kirke fædrene – altså de efterfølgende generationer af kristne - samt i den kristne litteratur gennem tiderne.
Lad os tage en tour de force, med udpluk fra det nye testamente og highlights fra kirke- fædrene, for at tydeliggøre at dette budskab er blevet prædiket igennem de sidste 2000 år. (citater vil være i kursiv og undertegnedes kommentarer i normal font).
”Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er” (2. Korintherbrevet 3:18).
”I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og at I skal fornys i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede” (Efeserbrevet 4:22-24).
… Paulus taler til Korintherne om vores forvandling i Jesus billede - ved Helligånden. I Efeserbrevet byder han, at vi skal Iføre os det nye mennesker, skabt i Guds billede, måske ligesom vi ifører os tøj hver morgen når vi står ud af sengen. Altså noget vi aktivt tager del i - ikke noget som bare sker for os automatisk, når vi tror på Jesus. Måske er det også sammenfaldende med Jesu ord om daglig korsbærende selvfornægtelse, hvor vi er kaldet til dagligt at dø til vores eget selv, for at følge Ham (Lukasevangeliet 9:23-25). Som Paulus siger at andet sted: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig” (Galaterbrevet 2:20).
…Ifølge Clement, en af de kristne ledere som efterfulgte apostlene, har Gud skabt os med det formål at genskabe Guds–billedet i mennesker:
”Han dannede selv mennesket af støvet og fornyede ham med vand; og fik ham til at vokse ved sin Ånd; og trænede ham ved hans ord til adoption og frelse og ledte ham ved de hellige forskrifter; med det formål at han, ved at forvandle jordfødt menneske til et helligt og himmelsk væsen ved hans tilstedekomst, fuldt ud kunne opfylde den guddommelige udtalelse: 'Lad os gøre mennesket i vores eget billede og lighed” (Clemens of Rome, født år 33).
… Irenæus skriver, at selvom vi mistede Guds-billedet i syndefaldet, så kom Jesus (Guds ord som blev kød Johannesevangeliet. 1:14) for at genoprette Guds- billedet:
”For det er sagt, for længe siden, at mennesket blev skabt efter Guds billede. . . . Derfor (og pga synd) mistede han også senere dette billede og denne lighed. Men da Guds ord blev kød. . .genoprettede han billedet på en sikker måde ved at assimilere mennesket til den usynlige Fader ved hjælp af det synlige ord” (Irenæus (født i 130 AD i Smyrna).
Augustine skriver at Gud ønsker er at guddommeliggøre os:
”For Gud ønsker ikke kun at gøre os levende, men også at guddommeliggøre os. Hvornår ville menneskelig svaghed nogensinde have vovet at håbe på dette, medmindre den guddommelige sandhed havde lovet det?” (Augustin af Hippo, født 354).
… John Calvin er ligeledes meget klar i spyttet omkring vores genoprettelse i Guds billede:
”Siden Guds billede blev ødelagt i os ved faldet, kan vi kun ud fra dets genoprettelse bedømme, hvad det oprindeligt havde været. Paulus siger, at vi forvandles til Guds billede af evangeliet. Og ifølge ham er åndelig fornyelse ikke andet end genoprettelsen af det samme billede” (John Calvin, født 1509).
… Og John Wesley ligger ikke skjul på at vores eneste formål er at genvinde vores Guds-billede:
"Mennesket ved ikke, at det er en falden ånd, hvis eneste formål i den nuværende verden er at komme sig efter sit fald og genvinde det billede af Gud, hvori han blev skabt"
(John Wesley, født 1703).
En af det forrige århundredes største teologer Adam Tozer, var måske mere end nogen klar i sin tale, når han beskriver at genoprettelsen af vores Guds-billede, er vigtigere for Gud end at frelse vores sjæl (selvom det selvfølgeligt også er vigtigt) :
”Dette er formålet med forløsningen: at tage på sig det faldne menneske, og ved mysteriet om regenerering og helliggørelse, at genoprette det igen, så det er som Gud og som Kristus. Dette er hvad forløsningen er; den redder os ikke fra helvede, skønt den redder os fra helvede; men vigtigere er det, at den virker i os, således at vi kan blive som Gud igen” (A.W. Tozer, født 1897).
Tilsidst et citat fra Bonhoeffer, som klart beskriver Guds plan om genoprettelse af Hans billede i mennesket. Ikke mindst - og meget vigtigt, skriver han også at det, som er umuligt for mennesket selv at udrette, kun gøres muligt i Jesus Kristus.
"Men Gud forsømmer ikke sin faldne skabning. Han planlægger at genskabe sit image i mennesket for at genvinde sin første glæde i sit håndværk. Han søger i det sit eget billede, så han kan elske det. Men der er kun en måde at nå dette formål, og det er for Gud af ren nåde at antage billedet og formen af det faldne menneske".
(Bonhoeffer, Dietrich. The Cost of Discipleship, p. 299).
Men hvorfor bliver dette budskab ikke prædiket så ofte i nutidens kirker? Ud over at det er et meget kontroversielt budskab, så er der ligeledes en række historiske og kulturelle grunde hertil. Stay tuned for de kommende blogs.
Frit oversat og redigeret fra artikkel af Curtis Erskine. Læs den oprindelige artikel her: Discipleship.org