top of page
Mads Fredskilde

"Mine ord skal aldrig forgå! (JC).

Opdateret: 14. dec. 2020


Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå” (Matthæusevangeliet 24:35).

Siden hans sandaler betrådte den støvede jord i datidens Israel, har Jesus´ ord været en stor kilde til debat og diskussion for rigtig mange mennesker verden over.


Hans ord var omdrejningspunktet for apostlenes breve til menighederne og for de mange efterfølgende generationer af kristne ledere og efterfølgere som er dokumenteret i litteraturen.

Den dag i dag, fremstår hans ord og lære lige så iøjnefaldende, udfordrende, bevægende og betagende som for 2000 år siden. På The Guardians liste over de mest betydningsfulde og mest citerede mennesker i historien, ligger Jesus fra Nazaret stadig på 1. pladsen.

Men hvad var essensen i hans lære? Hvorfor har han antændt så mange sjæle i verden og hvordan har han gennem årtusinder, sat hjerter i brand? Og hvordan lykkes det ham på kun 3 år, at skabe en revolutionerende bevægelse igennem hans efterfølgere (eller disciple, som han kaldte dem), - som ændrede verden for altid og, som fortsat forvandler mennesker i dag?


Kom og hør mere Vi vil sammen gennemgå highlights fra Jesus´ liv og lære - i evangelierne - for at søge svar på disse spørgsmål, og andre som må dukke op på vejen - når vi mødes i uformelle omgivelser i vores huskirke i Valby. Alle er velkommen men tilmelding er nødvendig.



63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page