Ånden er som vinden

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og

du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” (Joh 3:8.)


Det er Jesu' bemærkelsesværdige ord til Nikodemus.


Ånden er ikke synlig for det blotte øje, men vi lægger mærke til dens tilstedeværelse. Vi ved, at den er her, ligesom vi ved at vinden er her, når vi hører dens susen. Vi kan se åndens effekt i vores nye liv og nyde dens frugter (Gal 5:22.) Dog, ligesom vinden, er det ikke altid vi hører dens susen eller mærker dens tilstedeværelse. Men det betyder ikke, at den ikke er tilstede.


”Den, der vogter på vinden, får ikke sået.” (Præd 11:4.)


Hvis vi konstant stopper op og mærker efter i os selv, om vi mon har Ånden, vil det lede til tvivl og for meget selvbevidsthed. Vi kan risikere at blive handlingslammet og kun handle hvis vi mærker eller føler, hvad vi tror er Ånden i os. Det bliver altså også en måde at kræve tegn på. Hellere bør vi stole på Gud, der arbejder kraftigt i os, selv i de stunder, hvor det ikke føles sådan. Vi bør lade os blive ledt, også selv om vi ikke ved hvorhen Ånden tager os. For Gud har en plan, i hvilken han vil bruge os, og planen er ikke altid som vi forestiller os eller gerne vil have det: ”for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” (Es 55:9.)


”den, der kigger efter skyerne, får ikke høstet. Ligesom du ingen viden har om vindens vej eller om fosteret i svangres liv, sådan har du heller ingen viden om Guds gerning, han, som gør alting.” (Præd 11:4-5.)


I stedet for at vente på hvad vi mener er de rette omstændigheder, i stedet for at overanalysere alting, når vi alligevel er begrænset i vores erkendelse, bør vi adlyde Gud og tage et trosspring. Det er for nemt at sige: ”Først når jeg får styr på x, vil jeg gøre y.” Vi begrænser derved Gud, og kan ende med at finde på dårlige undskyldninger for passivitet.


”Så dit korn om morgenen, og lad ikke hånden hvile ved aftenstid, for du ved ikke, om det ene eller det andet lykkes, eller om begge dele går godt.” (Præd 11:6.)


I stedet for at vente for længe, fordi vi ikke mener at tiden er den rette, kan vi her tage imod Prædikerens råd og aktivere os selv. Vi ved, at Gud ”formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt udover alt hvad vi beder om eller forstår.” (Ef 3:20.)


”Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan.” Mark 4:26-27


Det er ikke op til os at forstå alt eller kunne pege på alle Guds gerninger. Men vi kan adlyde Gud og give os selv hen i arbejdet for Ham.


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle